Her finder du indskrivningsblanket til konfirmation og til konfirmationsundervisning ved Stormarkskirken. Du behøver ikke aflevere blanketten før sidst i 6. klasse/først i 7. klasse. Men du må gerne sende den tidligere, hvis du ønsker det. Blanketten skal afleveres sammen med dåbsattest, hvis konfirmanden er døbt.
Vi har fast konfirmation ved Stormarkskirken 2. og 3. søndag efter påske samt den første søndag i september. Af disse tre muligheder vælger I selv dag og kan så booke lokale mv. derefter til konfirmationen. I oplyser kirken om jeres valg ved at aflevere blanketten, som skal være underskrevet af begge forældre.